Sundhed giver ikke motivation nok

with Ingen kommentarer

Kender du det? Du taler med en patient, der er ramt af en livsstilsrelateret sygdom. Du fortæller, at regelmæssig fysisk aktivitet kan forbedre hendes sundhed, sænke medicinforbruget og forebygge følgesygdomme. Hun er høfligt interesseret, men virker desværre ikke rigtig motiveret. Det viser sig da også, at hun efter ganske kort tid holder op med at komme til den træning, du har tilbudt hende.

Hvordan kan det være? I mange tilfælde kan det skyldes, at vi som behandlere overvurderer, hvor meget løftet om sundhed rykker ved patientens motivation. Vi tror, at et løfte om øget sundhed og livskvalitet er tilstrækkeligt til at give patienten styrke til at ændre vaner og få en sundere livsstil. Det er det sjældent. For rigtig mange mennesker ligger begrebet sundhed et langt stykke nede på prioriteringslisten. Mange patienters hverdag bygger på helt andre værdier. Det kan være vigtigere at klare de sidste år på arbejdsmarkedet, at tage sig af en syg ægtefælle eller tackle andre nærværende udfordringer. Forståeligt nok.

Hvad kan vi gøre? Vi må derfor finde mange flere og mere sofistikerede måder at motivere og skabe mulighed for fysisk aktivitet. Vi må hjælpe den enkelte, der hvor netop hun kan motiveres. Hvad enten det er via en gåtur med børnebørnene eller en tur i træningscenter med ligesindede.

Hvordan gør vi det? På kurset om sundhedsmotivation i maj får du en række redskaber, der viser dig, hvordan du motiverer mange forskellige patienttyper med målrettede redskaber, der rækker ud over blot et løfte om sundhed. Læs mere om kurset her.